Tak fordi jeg måtte komme. Tak til Henriette fordi hun har inviteret mig.

Grundlovsdag på kirkens jord og initiativ, er et sted hvor vi kan være samlet omkring det der binder os sammen.  En grundlov, en retsstat,  frihedsidealer og ligeberettigelse som vi næsten tager for givet. Hverdagen rummer for alle mennesker eksempler på alt det som deler os. Men i dag, endda på valgdagen., så kan vi stå ved siden af hinanden og erindres om alt det der trods alle forskellene binder os sammen.

De mest grundlæggende forhold  bliver hurtigt abstrakte og så almene at det næsten bliver en selvfølgelighed.  Vi siger de kan ikke bestå  – nej testen. Det er Lidt ligesom  med Grundtvig, når vi siger at vi i Danmark er menneske først, og kristen så. Den er svær at få hold om, hvad mente han egentlig ? Hvordan oversætter vi frihedsidealer og Grundtvigs menneskesyn til noget konkret som man kan tage og føle på  idag?

Som landmand og som formand for Gevningehalvøens Udviklings Forum – GHUF i daglig tale, vil jeg prøve at gøre det abstrakte konkret.  En god måde at nærme sig det konkrete på, er ved at gå et skridt baglæns og se på os med lidt historiske briller på.

Da vi flyttede til Hesselbjerggaard, for nu 18 år siden, så mødte vi vores nabo som var forsikringsmand. Han arbejdede for Gl. Roskilde Amts brandkasse fortalte han. Jeg vidste ikke hvad det var, men fik at vide, at det var et gammelt forsikringsselskab som var opstået dengang alle boede under stråtag, og hvor alle bønder godt vidste at lynet eller skårstensbrand kunne ramme  gården,. Derfor lavede de en forsikringsordning – en brandkasse – som kunne spænde et sikkerhedsnet ud over alle, hvis uheldet var ude for den enkelte.  På samme både opstod der for 100 år siden sparekasser i vores område. Finansiering var ikke bare den enkelte – ofte bondes udfordring –det var vigtigt for hele lokalsamfundet. For uden et nyt tærskeværk, så var der ikke grundlag for, at også smeden, tømmeren og siden elektrikeren også fik noget at bestille.  Kronen på værket blev da bondesønnen Niels Frederiksen satte sig i spidsen for at gennemføre lensafløsningen, det der senere blev til husmandsbevægelsen. Niels Frederiksen, hvis mindesten står i Kornerup, blev en mægtig mand på Tinge der, som direktør for Jordlovsudvalget fra 1919-1947,  gennemførte danmarkshistoriens største omfordeling af værdi, eller jord, fra de besidderne godsejere og baronier til de Jordløse og marginaliserede landarbejdere.  25% brandbeskatning af de velbjergede taler vi om. Resultatet blev den mægtige husmandsbevægelse som kulminerede i starten af 1950’erne med knapt en kvart million medlemmer.

Hele den folkelige bevægelse – fra brandkasse til lens afløsning – blev et kæmpe spring fremad for det moderne samfund. Nye jobs, nye uddannelser, nye teknologier, og fra systemskiftet i 1905, hvor kvinder og fattige også fik stemmeret, blev det til et tigerspring fremad både for demokratiet men også for velstanden og erfaringen med at tillid det kan man bygge et samfund på. Fremskridtet blev konkret, hver ny generation blev bedre uddannede, levede længere og kunne rejse stadig længere ud i verden på ferie.

Hvor stiller det os i dag ? Godt spørgsmål tror jeg de fleste vil sige. Sådan er det også for mig.

Har vi vundet det hele, fordelt alt velstand ud over ’næsten’ alle, eller har vi glemt ånden i hvad udadtil er tabt skal indadtil vindes ? Er det ikke et godt spørgsmål at stille på en grundlovsdag

Jeg tror vi har glemt hvor vigtige fællesskaber er.  Fællesskaber hvor vi vel og mærket ikke kun  har det hyggeligt og sjovt, men fællesskaber hvor vi må anstrenge os og overvinde os selv. Vi lever i en tid  hvor vi taber, både når det drejer sig om fordeling af velstand, men også når det handler om kontrol og indsigt i det, der skaber værdi, nemlig udviklingen af produktions forholdene.

GHUF er blevet til ,fordi vi er mange som syntes at funktionsudtømningen – altså det at posthuset, bageren, skolen, kommune kontoret lukker og kommer stadig længere væk., måske er ved at være drevet for vidt.  Lad mig give nogle eksempler

Vi får fx formodentlig en ny Rema 1000 i Gevninge. Det kan nogle jo godt se som et fremskridt i forhold til Daglig Brugsen. Men med til billedet hører at Rema-1000 koncernen ejes af  Reitan gruppen i Norge. Et familie foretagende med 46 mia kr i baggagen. Daglig brugsen lever af den daglige omsætning, og må derfor planlægge anderledes når det handler om dagligvarer, lokale fødevarer eller butiksforbedringer.  Funktionsudtømningen af landdistrikterne handler også om hvem som bestemmer. Er det hos leverandørerne bag og i Daglig Brugsen, eller er det hos indkøberne hos Rema 1000 Koncernen ?

Jeg kunne nævne mange andre eksempler. Strukturudviklingen  ligger lige for. Der er, som bønder plejer at sige ”Kun snart  to gårde tilbage, Kirkegården og så ham der har købt alle de andre”.

Set med historiske briller så er der ikke nogen tvivl om at demokratiet blev mere dynamisk og produktivt ikraft af at flere mennesker  fik stemmeret og blev involveret og at de mange fik indsigt og kontrol  over de mange virksomheder.  I dag har alle stemmeret, men meget få bestemmer og har indsigt og indflydelse over det der skaber værdi – nemlig produktionen.

Uligheden stiger, koncentrationen stiger, og fjernkontrollen over menneskers hverdagsliv er stigende.  Mange forhold spiller ind, men det går fortsat den helt forkerte vej. I Danmark har vi ca 30%  mere detailhandels areal sammenlignet med Holland for nu bare at nævne et eksempel. Når Amazon kommer og internet handlen udvikler sig endnu mere, så er der meget som indikerer at fjernkontrollen og funktionsudtømningen får endnu et nøk opad.

Heldigvis er der også kræfter og tendenser som går den modsatte vej. Afsætningen af lokale fødevarer, økologi, udviklingen af  såkaldte landsbyklynger, grundvandsbeskyttelsen og en stor iværksætter aktivitet som bliver til mange nye virksomheder er gode eksempler. Konkret arbejder vi i GHUF med.

• Beboerhuset i Gevninge.
• Menighedshus og jord i Herslev.
• Trafikregulering af og cykelsti på Buesøvej

Spørgsmålet er om det er nok ? Skal der endnu mere drastiske skridt til – som under lens afløsningen. Vi har været der før, spørgsmålet er om vi går radikalt nok til værks ?

Vi vil invitere til debat aftener, med god mad og underholdende indslag i efteråret hvor vi vil fortsætte diskussionen om hvordan vi genvinder egenkontrollen over Gevningehalvøen.

 

Ha en god Grundlovsdag, en spændende valgaften og jeg håber vi snart ses igen.